fbpx

Velkommen til Vordingborg Messen

Vordingborg Messen afholdes hvert år lørdag og søndag i uge 7, og messen har siden sin spæde start, støt vokset sig større og større år for år.
I 2019 besøgte mellem 12.500 -13.000 besøgende messen.

Messen åbnes officielt lørdag den 15. februar 2020, hvor en endnu hemmelig gæst sammen med Messebamsen vil klippe den røde snor og ønske de mange besøgende velkommen til den 13. udgave af Vordingborg Messen. Traditionen tro spiller Prins Jørgens Garde også ved åbningen, og de går deres musikmarch gennem hele messeområdet.

Du har mulighed for at møde 125 virksomheder, heraf mange af dem lokale firmaer. Mange har særlige messetilbud i anledning af Vordingborg Messen, så der er gode chancer for at gøre en god handel for forbrugeren. Kom med og lade dig inspirere af bolig, mode, delikatesser, fritidsliv og wellness, eller få en god snak med nogle af de mange lokale foreninger, kommunen og lokale politikere.

Du kan se hele udvalget af stande og udstillere her.

Udover mange gode tilbud er der også en masse god underholdning. Traditionen tro underholder Vordingborg egen kendte Dansktop-duo Butterflies med god musik på stand 82. I teatersalen og i forhallen er der masser af forskelligartet underholdning; både opvisninger, modeshows, bands, danseshow og meget andet.

Man kan bruge mange timer på Vordingborg Messen, og det er derfor selvfølgelig også muligt at købe noget at spise og drikke. KFUM Spejderne Vordingborg står klar i caféen, hvor de sælger kaffe, kage, øl og vand, lækre sandwich og de meget populære flæskestegsburgere.

Og husk der er gratis entré begge dage!

I Messeavisen har du mulighed for at se både program og udstillere. Her kan du også læse mere om den store messekonkurrence.
Messeavisen udgives i Sydsjællands Tidende og kan ses fra tirsdag i uge 7. Du kan finde den i din postkasse eller på www.sydtid.dk.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

 

Praktisk information

Sted: Afholdes i VU Hallen, Chr. Richardtsvej 45, 4760 Vordingborg
Dato: Lørdag den 15. februar og søndag den 16. februar 2020
Tid: Begge dage kl. 10.00 – 16.00.

Gratis entré begge dage!